Minister skal skilles: De deler stadig adresse
Landets Transportminister, Benny Engelbrecht skal skilles. Han bliver dog boende sammen med sin kommende ekskone, med flere andre.
Danmarks Transportminister Benny Engelbrecht annoncerede den 11. februar 2020, at han skal skilles fra sin kone Charlotte, som han ellers har været sammen med i over 30 år.
I et fælles opslag på ministerens officielle Facebookside, skriver parret, at deres forhold har ændret sig, og at de i dag er de bedste venner, de er bare ikke gode i et parforhold sammen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Fremadrettet vil Benny og Charlotte stadig bo under samme tag, som de deler med hver deres nye kærester.
Du kan i artiklen her læse mere om, hvem Benny Engelbrecht er, og hvad han lavede, før han blev landets Transportminister.
Hvad laver Benny Engelbrecht i dag?
Han er Transportminister, hvilket han har været siden 27. juni 2019.
Hvad har Benny Engelbrecht tidligere arbejdet med?
Han har haft en del at lave i Folketinget, siden han blev valgt ind første gang.
Fra 2. september 2014 til 2. juni 2015 var han Skatteminister.
I 2019 var han formand for Finansudvalget.
I 2015-2019 var han Finansordfører
I 2011-2014 var han Erhvervsordfører
I 2011 var han EU-ordfører
I 2008-2011 var han Forbrugerordfører
Før han blev valgt til Folketinget, har han arbejdet flere forskellige steder. Han var Marketing manager for Danimex Communication A/S fra 2001 til 2007 og afdelingsleder for AOF Syd i 2007. Herefter blev han valgt til Folketinget, og her har han arbejdet siden.
Hvad er Benny Engelbrecht uddannet som?
Han har til sin egen hjemmeside fortalt, at han ikke kan prale af en lang akademisk uddannelse, men at han til gengæld var aktiv i 21 år på arbejdsmarkedet, før han blev valgt til Folketinget.Han har afsluttet sin folkeskoleuddannelse, og derudover har han taget kurser på Handelsskolen i Aabenraa på merkonomuddannelsen i markedsføring.
Hvornår blev Benny Engelbrecht første gang valgt til Folketinget?
Han blev valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds den 13. november 2007, og han har siddet i Folketinget lige siden.
Hvad laver Benny Engelbrecht ellers?
Han har til sin egen hjemmeside fortalt, at musik spiller en stor rolle i hans liv, og at han den dag i dag gerne spiller guitar, når lejligheden byder sig. Derudover har han skrevet tre bøger, “De politiske håndværkere – om magt, indflydelse og resultater på Christiansborg,” “Rød bonde” og “Foodfight.eu”. Når han ikke er minister, deles han og Charlotte om at passe de to hunde, Billie og Diva.
Kilder: Regeringen.dk – Facebook – Benny-Engelbrecht.dk.